Czeslaw KozonKööpenhaminan piispa on antanut varsin asiallisen ja positiivisen lausunnon motu propriosta.

Tässä se on; lopussa pari selvennystä suomeksi — jos jotakin olen ymmärtänyt:

Biskoppens kommentar til fejringen af den tridentiske messe
Nye retningslinier for fejringen af messen efter missalet udgivet i 1962

Den 7. juli offentliggjordes et såkaldt ”motu proprio,” dvs. en skrivelse udsendt på pavens eget initiativ, hvori pave Benedikt XVI giver en udvidet mulighed for at fejre messen som angivet i det romerske missale fra 1962, det sidste, der blev udgivet før 2. Vatikankoncil. Planerne om skrivelsen, der bærer titlen ”Summorum Pontificum,” har været kendt i lang tid, ligesom der også har været gisnet intenst om dens indhold.
Efter udgivelsen af pave Paul VI’s missale i 1970 blev fejringen af messen, som vi nu kender den så at sige enerådende. Kun enkelte præster kunne med særlig tilladelse fejre messen i den tidligere form, ofte kaldet ”den tridentinske messe,” fordi den var eet af Tridentinerkoncilets pastorale tiltag. Dog fik kardinal Heenan, ærkebiskop af Westminster hurtigt udvirket en udvidet tilladelse i England og Wales, således at messen efter 1962-missalet jævnligt er blevet fejret i dér.
I 1988 udsendte pave Johannes Paul II en lignende skrivelse, ”Ecclesia Dei.” Hermed muliggjordes en øget anvendelse af 1962-messen: Biskopperne opfordredes til velvilligt at tillade fejringen af messen i dens tidligere form, hvis en gruppe troende bad om det. I en række år er der også i vort bispedømme blevet gjort brug af denne tilladelse. En gang om måneden samles en lille gruppe katolikker i kapellet på Institut Sct. Joseph i København, hvor pastor Michael Hornbech-Madsen fejrer messen efter 1962-missalet. Da jeg gav tilladelsen for nogle år siden, valgte jeg at lade den være begrænset til én månedlig messe.
Ifl. det nyeste dokument kan enhver præst uden speciel tilladelse fejre messen efter 1962-missalet. Hvis en gruppe troende ønsker at deltage i en sådan messe, skal man ligeledes med velvilje se på deres anmodning. Det betyder, at hvis en præst er rede til at fejre messen efter den gamle ritus for en sådan gruppe mennesker, skal sognepræsterne være imødekommende. Man skal dog i den forbindelse se til, at der ikke opstår splid i en menighed, ligesom det naturligvis er klart at en messe efter den gamle ritus aldrig kan blive et sogns eneste messetilbud. Paul VI’s messe forbliver den ordinære måde at fejre messen på overalt i Kirken, ligesom 2. Vatikankoncils beslutninger i øvrigt forbliver normgivende for Kirkens pastorale linie og derfor ikke må drages i tvivl eller tilsidesættes.
Med offentliggørelsen af ovennævnte skrivelse er der således ikke tale om, at nogen udvikling bliver skruet tilbage og 2. Vatikankoncils reformer underløbet. Langt de fleste mennesker har taget den nye messe til sig og holder af den. Med 1962-messen bliver der en ekstra mulighed for de mennesker, der af den ene eller anden grund føler sig knyttet til denne form for liturgi. I øvrigt kan ingen præst få pålagt at fejre messen efter 1962-missalet.
Det er vigtigt at understrege, at pave Benedikt ikke genindfører latin som liturgisk sprog; det har nemlig aldrig været afskaffet. Også Paul VI’s messe kan og bør lejlighedsvis fejres på latin, selv om modersmålet af naturlige grunde er det normale sprog at anvende. Nogle mener, at liturgien i 1962-messen er smukkere og stemmer til større andagt. Nu kan smag ikke diskuteres; men Paul VI’s messe kan ikke affærdiges som uhøjtidelig eller uden stil og dybde. Både i selve dens udformning og i de mange instruktioner til den lægges der vægt værdig fejring og – i 2. Vatikankoncils ånd – på aktiv og indsigtsfuld deltagelse fra hele den forsamlede menigheds side. Alle der fejrer messen, skal gå til den med indlevelse og ærefrygt, respektere rollefordelingen mellem præst og lægfolk, overholde de liturgiske forskrifter, afstå fra personlige og subjektive tilføjelser og ændringer og med tale og kropsholdning give udtryk for respekt og sans for det hellige. Det er alles opgave at gøre liturgien så værdig, højtidelig og vedkommende som muligt; men et særligt ansvar herfor påhviler naturligvis præsterne.
Tiden må vise, hvad implementeringen af de nye muligheder kommer til at betyde. Selv er jeg tillidsfuld og håber, at andre også vil være det. Hvad vort bispedømme angår, er det muligt, at der vil blive anmodet om, at 1962-messen bliver fejret oftere. Jeg er åben for dette og opfordrer alle til at unde de trosfæller, der holder af messen i dens tidligere form, muligheden for at fejre den. Dog må fællesskabet om 1962-messen ikke blive en isoleret niche. Ligesom der kun er én romersk ritus med to former, så er der i endnu højere grad kun én Kirke, her i landet repræsenteret ved det ene bispedømme, som alle skal engagere sig i og bidrage til opbyggelsen af.

+Czeslaw Kozon

Mitä piispa Kozon oikein sanoo? Ainakin, että

  • Ifl. det nyeste dokument kan enhver præst uden speciel tilladelse fejre messen efter 1962-missalet. Hvis en gruppe troende ønsker at deltage i en sådan messe, skal man ligeledes med velvilje se på deres anmodning. Det betyder, at hvis en præst er rede til at fejre messen efter den gamle ritus for en sådan gruppe mennesker, skal sognepræsterne være imødekommende. Man skal dog i den forbindelse se til, at der ikke opstår splid i en menighed… = Jokainen pappi voi ilman erityistä lupaa viettää messua 1962-messukirjan mukaan. Uskovien ryhmän pyyntöön antaa jonkun papin viettää ko. messua kirkkoherran on suhtauduttava myönteisesti.
  • Hvad vort bispedømme angår, er det muligt, at der vil blive anmodet om, at 1962-messen bliver fejret oftere. Jeg er åben for dette og opfordrer alle til at unde de trosfæller, der holder af messen i dens tidligere form, muligheden for at fejre den. = Tanskassa on mahdollista, että 1962-messuja aletaan viettää nykyistä (kerran kuukaudessa) enemmän. Olen avoin tälle ja kannustan kaikkia tarjoamaan (unde: onko jollakin parempi sana? vai ymmärränkö väärin) niille uskonveljille, jotka pitävät messun vanhemmasta muodosta, mahdollisuuden sen viettämiseen.

Ei kovin paha.

Ps. Tästä tuli sitten 2500 ”vierailu” blogillamme. Hienoa!